min barsel

Barselsregler, graviditetskalender, fødselsberetninger, nyheder, artikler m.m.
Du er her:min barsel»Graviditetskalender uge for uge»Graviditetskalender uge 14

Graviditetskalender uge 14

Barnet begynder nu at praktisere respirationsbevægelser. Barnet bliver stærkere og bevægelserne det laver, mere koordinerede. Det kan holde hovedet oppe i få sekunder, og også bevæge hovedet bagover. Hænderne kan gribe og benene sparke. Selvom barnet bevæger sig, kan du ikke mærke det endnu. Hænderne bliver funktionelle, og babyen er begyndt at lære at flytte og bruge dem (sandsynligvis pr. refleks). På dette tidspunkt modtages al næring fra moderkagen. 

På nuværende tidspunkt er hormonerne ved at flade ud. Det betyder væsentlig mindre kvalme, mindre hyppig vandladning og mindre udmattelse. Men i stedet kan det være at du oplever forstoppelse, da hormonerne har fået dine tarmmuskler til at arbejde langsommere og mindre effektivt. Din livmoder er nu også begyndt at trykke på din tarm. Sørg for at øge fiberindholdet i din kost nu. Også motion og masser af vand gør underværker for en forstoppelse. Da du sikkert spiser jern, skal du vide at man kan få jernprodukter der ikke er stoppende, og det er jo værd at vælge, hvis du i forvejen døjer med fordøjelsen.

Hvis du ikke tidligere har haft en ustyrlig trang til visse fødevarer, kan det komme nu for fuld styrke. Det kan være salmiaklakrids, hotdogs, syltede agurker eller andre madvarer, måske endda mad du ikke før har kunne lide! Sørg for at begrænse din trang, så det ikke træder i stedet for nærende mad, som dit lille barn har brug for. Har du hang til lakrids, bør du spise det med måde, da for meget lakrids kan skade barnet. 

Se evt. nedenstående engelsksprogede video om ugerne 10-14:

Graviditetskalender

Cron Job Starts