Det jeg forsøger at sige er, at ved barn nr. 1 var jeg skrækslagen, for jeg anede ikke hvad det handlede om. Ved barn nr. 2, blev jeg hurtigt lige så skrækslagen, da jeg opdagede at det overhovedet ikke var det samme som at få barn nr. 1! Og ved barn nr. 3 har jeg kastet håndklædet i ringen og gjort mig parat til hvad der end måtte komme, for én ting er sikker: Børn er lige så forskellige som voksne!
Ud fra mit livssyn, vælger børn sine egne forældre af 2 årsager: 1) Fordi forældrene er de eneste, der ikke kan kontrollere dem, og 2) For at drive forældrene fuldstændigt til vanvid – bare fordi de kan!
Så jeg gør mit bedste – undlader at opdrage, men prøver i stedet for at vise vejen, give information så mine børn ved hvad der foregår. Sætter mine grænser – ikke for at ”lære” dem hvad der er rigtigt og forkert, men simpelthen fordi, der er nogle ting jeg ikke finder mig i, og det gælder både fra voksne og børn!
Jeg fejler; råber af dem; bruger ikke nok tid sammen med dem; fortæller dem at jeg elsker dem; kysser dem; griner med dem; er taknemmelig over at have dem i mit liv; og viser dem at jeg er menneske, ved ikke at være perfekt, eller stræbe efter at være det!
Ja, før jeg fik børn vidste jeg en masse! Nu ved jeg bedre – nu spørger jeg mig selv ofte: ”Hvad er det lige ved dette her, jeg ikke fanger, og hvordan kan jeg bidrage til mine børn?”
Så selvom du ved en hel masse, så husk på at der altid er mere at vide, når det kommer til mennesker – også de små!
