Min Barsel
Barselsregler, graviditetskalender, fødselsberetninger, nyheder, artikler m.m.

Før jeg fik børn

Skrevet af 

Før jeg fik børn, havde jeg mange holdninger til, hvordan jeg ville være som mor! Jeg mener, hvor svært kan det være :-)

Godt så....... 7½ år og 3 børn senere, og jeg kan med ro i stemmen idag sige, at det eneste punkt der stadig holder, fra før jeg fik børn og til nu er, at jeg stadig ikke aner en disse om at være mor!
 
Nu sidder du måske og tænker, at med 3 børn bør jeg da vide, hvordan det er!!!!
 
Det er selvfølgelig meget fint, men loven om erfaring holder altså ikke, når vi taler om små mennesker!
 
Det er klart, at nu ved jeg godt hvordan skoldkopper ser ud, og at ungerne på et eller andet tidspunkt sover igennem! Nr. 2 og 3 har også fået lov til at brokke sig/græde længere tid, fordi jeg 1) ikke har tid til at tage dem op med det samme, og 2) jo godt ved, at de godt må brokke sig, og at de ikke dør af at sidde 2 minutter med tårer ned af kinderne!
 
Det, jeg stadigvæk finder sindssygt svært, sindsoprivende, ultra provokerende, og smadder irriterende er, at børn jo ikke er ens! Så bare fordi min første var blid, mild, mere eller mindre gør det jeg beder ham om, og aldrig har haft hysteriske anfald, ja, så betyder det jo ikke en disse, når nu nr. 2 er et HELT andet barn, med åbenlyst temperament, hang til drama, med høj stemme volumen, og en udpræget sans for at være død-ligeglad med hvad der sker omkring hende, hvis hun ikke får sin vilje! Og nr. 3 – ja, han er en historie for sig!
 
Det jeg forsøger at sige er, at ved barn nr. 1 var jeg skrækslagen, for jeg anede ikke hvad det handlede om. Ved barn nr. 2, blev jeg hurtigt lige så skrækslagen, da jeg opdagede at det overhovedet ikke var det samme som at få barn nr. 1! Og ved barn nr. 3 har jeg kastet håndklædet i ringen og gjort mig parat til hvad der end måtte komme, for én ting er sikker: Børn er lige så forskellige som voksne!
 
Ud fra mit livssyn, vælger børn sine egne forældre af 2 årsager: 1) Fordi forældrene er de eneste, der ikke kan kontrollere dem, og 2) For at drive forældrene fuldstændigt til vanvid – bare fordi de kan!
 
Så jeg gør mit bedste – undlader at opdrage, men prøver i stedet for at vise vejen, give information så mine børn ved hvad der foregår. Sætter mine grænser – ikke for at ”lære” dem hvad der er rigtigt og forkert, men simpelthen fordi, der er nogle ting jeg ikke finder mig i, og det gælder både fra voksne og børn!
 
Jeg fejler; råber af dem; bruger ikke nok tid sammen med dem; fortæller dem at jeg elsker dem; kysser dem; griner med dem; er taknemmelig over at have dem i mit liv; og viser dem at jeg er menneske, ved ikke at være perfekt, eller stræbe efter at være det!
 
Ja, før jeg fik børn vidste jeg en masse! Nu ved jeg bedre – nu spørger jeg mig selv ofte: ”Hvad er det lige ved dette her, jeg ikke fanger, og hvordan kan jeg bidrage til mine børn?”
Så selvom du ved en hel masse, så husk på at der altid er mere at vide, når det kommer til mennesker – også de små!

 

 
Christine Støvring

 

 

Christine Støvring er psykoterapeut og Cert.Access Bars & Body Facilitator.

Besøg hende på www.rei-ki.dk

Facebook: www.facebook.com/christinestovring

Hjemmeside: www.rei-ki.dk

Andre fødselsberetninger

Andre gæsteblogs