Du er her:min barsel»Artikler»Fødsel»Kejsersnit: Er dit barn en af de fem?

Kejsersnit: Er dit barn en af de fem?

Skrevet af 

Hver femte barn fødes ved kejsersnit, så måske din lille trold kom til verden på denne måde?


Der er flere ting, jeg tænker, kan være relevant for dig at vide ift. kejsersnit, viden som mange desværre ikke får med hjem fra hospitalet.

Et kejsersnit, uanset om det er akut eller planlagt, kan ikke undgås at opleves som et følelsesmæssigt chok for vores børn. Den noget længere rejse, som barnet oplever ved en vaginal fødsel, har sin helt egen unikke betydning og er med til at forberede barnet på at gå fra "vand til luft".

Ved et kejsersnit oplever barnet det ene sekund at være i mors mave, for dernæst i det næste sekund at være i en fuldstændig anden verden. Det er en big deal for sådan et lille væsen. Og vores fødselskultur er desværre stadig langt fra, hvor kan den være, ift. at tage hensyn til barnets behov og meget sensitive sanser. 

Det skarpe lys, de fremmede maskerede ansigter, den kolde luft og de mange maskiner er rædselsvækkende for dette lille væsen.

Så derfor skal vi arbejde på at lave vores fødselskultur om.

Hurtigst muligt. 

Og nej det betyder ikke, at vi aldrig skal lave kejsersnit.

Men det betyder, at vi skal ændrer, hvordan vi gør det og også sørge for, at vi får bragt antallet af kejsersnit ned.

Men imens vi arbejder på det, så må vi forholde os til den virkelighed, der eksisterer lige nu. Og her må vi sikre, at forældrene har de bedste redskaber ift.  at støtte deres barns såvel som deres egen healing efter sådan en omgang.

Derfor har jeg samlet alt det bedste til de af jer, der har været (eller som måske kommer) i denne situation.


Og det kommer her:
 
  • Et barn, der fødes vaginalt, vil opleve den store sansemæssige stimuli, som veerne skaber (veer er muskelsammentrækninger), som hjælper barnet med fysisk at "lande" i sin krop i den nye, ydre verden.
    Dette oplever KS (kejsersnit) børn ikke, så derfor har de rigtig meget brug for hjælp til at få en fornemmelse af deres egen krop. Dette kan I gøre ved masser af blid babymassage, og ved blidt at trykke på alle barnets led over hele kroppen. Når barnet bliver ældre, kan det gøres via mosle-lege og masser og masser af fysisk kontakt.
     
  • Det følelsesmæssige chok, som barnet unægteligt vil opleve, lagrer sig i kroppen og påvirker nervesystemet. Jo tidligere vi sætter ind ift. at støtte healingen, jo større chance for at få harmoniseret nervesystemet, hvilket er uhyre vigtigt. Et stresset nervesystem svækker immunforsvaret, kan vanskeliggøre søvn, skabe uro, resultere i koliksymptomer mm.
    Healing kan støttes via Aware Parenting tilgangen (især kærlig støtte ift. følelsesmæssig selvregulering), kropsterapi - især zoneterapi & Kranio Sekral Terapi og osteopati er fantastiske tilgange, da de alle er blide. Og masser og masser af kropskontakt. Bær meget gerne baby i dagtimerne i slynge eller vikle og sov meget gerne med baby om natten. Det er ikke muligt at give dit barn for meget kropskontakt i denne tid, vi kan kun give det for lidt.
     
  • Noget af det vigtigste ift. vores sundhed generelt, er vores immunforsvar, som er et utrolig fascinerende og komplekst system. Kejsersnit giver immunforsvaret nogle tidlige udfordringer, som er rigtig gode at være opmærksomme på. Det første er det følelsesmæssige chok, som omtalt i det ovenstående.
    Det skaber et eleveret stressniveau, som over tid kan svække immunforsvaret.
    Yderligere vil alle former for medicin og bedøvelse påvirke immunforsvaret negativt, og barnet får desværre ej heller tarmflora med fra moderen, da dette kun kan finde sted via vaginal fødsel.
    Så for at booste og redde bod på dette, så er amning virkelig guld værd og meget gerne så længe du orker. Probiotika til baby er en anden ting, som kan være super godt ift. at få styr på den vigtige tarmflora. Det vil være godt for både mor og barn. Det kan du læse mere om her
     
  • Fortæl dit barn dets historie. Vores børn husker deres fødsel (og det samme gælder for os), da den del af hjerne, som håndterer følelser, er udviklet ved fødslen.
    Barnet er endnu ikke i stand til kognitivt at forstå og integrere oplevelsen, da det kræver en udviklet hippocampus, som først sker senere. Men det er fuld ud i stand til at mærke og registrere, alt der sker, og denne hukommelse lagrer sig. Det kan være yderst healende for barnet at få fortalt dets historie, hvilket I kan få hjælp til via en spædbarnsterapeut, hvis I oplever at have brug for støtte.
     
  • Tillad dig selv at sørge over, at din fødsel endte i et kejsersnit, hvis du oplever behov for det. Også selvom det måske var et bevidst planlagt valg. Vores kroppe reagerer lige som barnets på den meget hurtige forvandling fra gravid til ikke-gravid, og det er lige så stort et chok for os, som for vores børn.
    Også vi har brug for grådens healende virkning og et kærligt lyttende øre. Mange kvinder beskriver det som at de i månedsvis (måske årevis) går rundt med følelsen af at "mangle at føde". Det er kroppens måde at fortælle os på, at den ikke fik tid til at være med i processen. Her kan blide kropsterapier så som KST og osteopati også være rigtig gode.


Jeg håber dette kan give lidt inspiration, som du kan tage med hjem til dine kære. 

Jeg vil også virkelig anbefale Anne Ruby & Heidi Holm, der samme har www.kejserinderne.dk, hvor du får yderst kompetent og kærlig støtte  ift. at støtte din krop og sjæl efter operationen.


Artiklen er oprindelig bragt på Harmoniskeunger.dk








 

 

Skrevet af