Du er her:min barsel»Artikler»Fødsel»Din livmoder som dit feminine kraftcenter

Din livmoder som dit feminine kraftcenter

Skrevet af 
Har du nogensinde set din livmoder som et kraftcenter? Som et centrum for energi, visdom og magi, som gør det muligt at give liv, men som også gør det muligt for dig, at skabe det liv du ønsker dig og opnå stor nydelse. Ifølge østlig filosofi sidder der et kraftcenter på bagsiden af livmodervæggen. Dette center har en dyb sensuel, men også groundende og energi-givende virkning og funktion. 

Vi kvinder i dag er ifølge min optik, alt for lidt i kontakt med vores livmoder. Faktisk lære vi slet ikke, hvilket potentiale, der gemmer sig, når vi først begynder at leve fra vores livmoder.

Ifølge østlig filosofi, er der et punkt på bagsiden af livmoderen, der kan sammenlignes med kommandocentralen på et kraftcenter. Jo mere du kan åbne op for det sted i din krop, jo mere kan du åbne op for lykke, frihed og sensuel energi i dit liv.

Set i forhold til fødsel og graviditet, da vil du opleve færre graviditetsgener og øget energi i din graviditet. I din fødsel vil du opleve mere effektive kontraktioner og efter fødslen, vil du opleve, at din livmoder, din hud, dit væv – hurtigere end du forventede vil trække sig sammen og blive spændstigt igen. 

Du vil opleve en større tilfredshed med dig selv. En større følelse af sensualitet og seksualitet, for det er også det, der sidder som mulighed i dette punkt.

Når du begynder at se din livmoder som din adgang til din kvindevisdom, vil en uforklarlig, men dejlig følelse af, at du er lækker og sensuel vokse i dig. Samtidig vil den kvinde du er og den moder du er blevet/bliver have et rigtig godt samarbejde. Du har en grundlæggende tro på, at det du mærker er rigtigt for dig (og din baby).

Nok føler du det måske ikke lige med det samme helt optimalt, at boligforholdende i din krop nu (efter din fødsel) skal deles både af dig som kvinde, af dig som mor og af den ubetingede kærlighed du har fået for din nyfødte baby. 

Når du skal være mor kommer du bevidst eller ubevidst i kontakt med den visdom, der kommer fra din livmoder.

Hvis punktet i livmoderen har været ”slukket”, vil en spiren af ”noget” vokse i dig alligevel. Hvordan den enkelte kvinde oplever denne spiren, er meget forskelligt, men kan måske bedst beskrives som om, at kontrasten mellem liv og død, mellem lækkerhed og ulækkerhed, mellem tillid og frygt og så videre, vokser. Ligeså gør evnen og modet til at mærke efter, hvad der er rigtigt for dig, sådan helt basalt i livet også.


Tænd kontakten i livmoderen

Så hvordan træner du at tænde for kontakten i livmoderen og bibeholde tilliden til den indre stemme du får kontakt til?

Sammen med de gravide, der kommer til mig taler vi om alt dette her og nogle gange giver jeg praktiske øvelser. Visualisering og meditation er også rigtig effektive værktøjer. Specielt når de følges af fysiske øvelser, der fokuserer på at få kontakt til din sensualitet og lækkerhedsfølelse. 

Jeg vil dele to øvelser med dig her, som jeg anbefaler, at du laver hver dag eller så ofte det er muligt gennem hele din graviditet og også gerne efter.

På min hjemmeside www.jordemodersophie.dk kan du se mange flere øvelser, videoer og meditationer, der støtter dig i at holde kontakten med din kvindevisdom.


Øvelse 1: Mig og min livmoder

  • Sæt eller læg dig i en behagelig stilling eller stå op med let spredte ben og let bøjede knæ.

  • Mærk, hvordan du har forbindelse til jorden og mærk din vejrtrækning til du mærker du har ro i kroppen.

  • Læg nu din ene hånd på hjertet og din anden hånd på din livmoder. Send et kærligt smil til din baby.

  • Flyt nu din opmærksomhed til din hånd på hjertet og mærk, hvordan du på din indånding trækker vejret ind gennem hjertet og på din udånding puster ud i hånden på livmoderen.
    Din vejrtrækning rammer energi-centeret bagerst på din livmodervæg. Forsæt at trække vejret sådan et par minutter.

  • Tilføj nu på indåndingen Jeg er kærlighed og på udåndingen en haaaaa-lyd.
    Mærk, hvordan du slapper fuldstændig af i kroppen. Mærk, hvordan du forbinder dit hjertet med din livmoder. Gør dette i fem minutters tid.

  • Tillad alle slags følelser at komme. Det er ikke udsædvaneligt, hvis du oplever en sensuel/seksuel lyst eller en følelse af stærk indre power/energi.

  • Flyt herefter dine hænder ned til dine ovarier. Træk vejret ind gennem dine ovarier og pust ud til energi-centeret i din livmoder.
    Forestil dig, at dine ovarier er skinnende kugler af guld, fyldt med livsenergi og kraft. Den energi og kraft sender du på din udånding ind til din livmoder.


    Når du mærker din livmoder er fyldt med kærlighed fra dit hjertet og ungdommelige energi fra dine ovarier, tager du tre dybe vejrtrækninger og vender din opmærksomhed tilbage til rummet du sidder i. 

    (Efter denne øvelser anbefaler jeg, at du bliver siddende i en lille stund og mærker din krop. Fortæl din baby, hvad du netop har oplevet, og sig tak fordi han / hende har valgt at vokse sig stor i din livmoder. Tillad dig selv at være i den rene energi af kvindevisdom du netop har skabt)


Øvelse 2: Praktiske livmoder-øvelse

Ved denne øvelse, skaber du forbindelse til din livmoder. Denne øvelser anbefaler jeg du gør hver dag, som en del af din daglige praksis. 

At sørge for, at god bevægelighed i dit bækken sikrer, at energi kan flyde frit i hele din krop, ikke mindst din livmoder. 


  • Læg dig på ryggen med benene bøjede så du har fødderne i jorden.
    Hvis det er dumt for lænden kan du eventuelt ligge en pølle under eller lave øvelsen siddende.

  • Placer dine arme lidt ud fra kroppen, med håndfladerne mod gulvet.

  • Begyndt nu at vip dine hofter frem og tilbage. Skiftevis kip og skub dit bækken op og ned.

  • Når du bukker i hofterne, svajer du let i lænden og mærker din håndflader presse mod gulvet.
    Når du kipper i dit bækken puster du ud og forestille dig, at du hiver energi op fra jorden. 


Gør det cirka fem minutter og nyd den livgivende følelse, der vil fylde dig. 

Du har nu overvejet om du vil være centrum i din familie, med det ansvar det bærer med sig, samt er du blevet præsenteret for to øvelser du kan lave for at bibeholde og styrke kontakten med din livmoder og kvindevisdom. 


Men alt det går ikke som et soloprojekt. 


Hvis ikke du inkluderer din mand i denne proces og hvis ikke I fælles har snakke om, at det er sådan I ønsker at udvikle jeres familie, kommer der en skævvridning. 

Læs mere herom i min artikel: Powerfuld kvinde og mor i realtion til din mand


Pssst! Kunne du tænke dig at få sparring og råd og vejledning af Jordemoder Sophie?

Så hop over i Klub MB og stil hende et spørgsmål

 

Skrevet af