Du er her:min barsel»Artikler»Allergi»Guide: Sådan slipper I for: Astma, allergi og eksem

Guide: Sådan slipper I for: Astma, allergi og eksem

Skrevet af 

Eksem, astma og allergi hos børn er de sidste årtier eksploderet i vores del af verden. Efterhånden er det ganske almindelige sygdomme hos børn. Faktisk er forekomsten af sygdommene steget i takt med, at vi har fået bedre boliger og hygiejnemæssige forhold. Lige præcis disse faktorer bliver jo ofte fremført som årsagen til, at antallet af infektionssygdomme generelt er faldet.

 

Atopiske sygdomme

Fælles for eksem, astma og allergi er, at de alle er det, man kalder for atopiske sygdomme.


Atopiske sygdomme er kendetegnet ved, at dele af immunforsvaret er aktiveret og skaber en inflammationstilstand i kroppen. De proinflammatoriske stoffer, der udskilles, fremkalder symptomerne i luftveje, hud, øjne og næse. 

Inflammation er en betændelsestilstand, som ikke er forårsaget af bakterier eller andre mikroorganismer. Ofte skyldes tilstanden en ”skæv” udvikling af immunforsvaret, hvor specifikke immunreaktioner overudvikles, mens andre former for respons underudvikles.
 
Hvis du går til lægen med dit barn, vil du, afhængigt af hvor slemme symptomerne er, få en recept på symptomdæmpende midler – fx antihistaminer og binyrebarkhormoner. Det er symptomdæmpende midler, der reducerer den generende kløe og vejrtrækningsbesværet, men ingen af medikamenterne tager fat i årsagerne til sygdommen. 

Men du kan sagtens gøre noget ved årsagerne til dit barns symptomer. 


Kodeordet er IMMUNFORSVAR.

Herunder kan du se de vigtigste årsager til, at dit barn udvikler en atopisk sygdom, og hvordan du kan sikre en sund udvikling af immunforsvaret. Hvis du har mulighed for det, så start med dig selv og forebyg allerede i graviditeten.
 

Sterilt miljø – stop overforbrug af håndsprit og tag på bondegårdsbesøg!

De bakterier, børn udsættes for i de første år, er med til at udvikle tarmflora og immunforsvar. Både de ”gavnlige” bakterier og de sygdomsfremkaldende er vigtige for denne udvikling.
 
I dag lever vi langt mere sterilt end tidligere. Mange af os har ingen husdyr, vi bor i byer med meget lidt natur, vi vasker hænder oftere, spritter af og bruger skrappe desinficerende rengøringsmidler.
 
Flere og flere steder er asfalteret eller belagt med fliser, hvor der findes færre jordbakterier end på en eng, mark eller i skovbunden.
 
Men vi har brug for bakterierne fra jorden og dyrenes pels og afføring for at udvikle en sund tarmflora og et stærkt immunforsvar.

Det er også vigtigt, at dit barn tidligt i livet kommer i kontakt med virus, bakterier og parasitter fra andre børn.

Så når dit barn får en omgang skoldkopper eller børneorm styrker det rent faktisk immunforsvaret. Bakterierne og virusinfektionerne uddanner den del af immunforsvaret, som beskytter mod infektioner og cancer. Så tag en tur ud i naturen og slap lidt af med bakteriehysteriet og håndspritten.


Tarmflora – tag tilskud af gavnlige tarmbakterier og fermenterede fødevarer!

Bakterierne i tarmen er også med til at uddanne immunforsvaret. Sammensætningen af de bakterier, der udgør tarmfloraen er derfor meget vigtig.
 
Mange børn har i dag fra fødslen en dårlig tarmflora med for få eller decideret skadelige bakterier.

Noget af det, der kan påvirke udviklingen af sund tarmflora negativt, er manglende amning, kejsersnit eller, at barnet har arvet mors (og indirekte fars) dårlige tarmflora. Vi ved f.eks., at børn af mødre, der under graviditeten har overvækst af candida, har større risiko for at få tilstanden leaky gut (utæt tarm), som netop kan øge risikoen for udvikling af astma, eksem og allergier. 


Giftstoffer fra omgivelserne hæmmer både tarmflora og immunforsvar

Vores kroppe er slet ikke designet til at tackle disse kemiske substanser og slet ikke i de mængder, vi bliver udsat for dem i dag.
 
Ligegyldigt hvor økologisk og kemifrit vi forsøger at leve, vil vi alle have ophobninger af giftstoffer i kroppen. Hos små børn vil ophobningerne ofte være større og gøre større skade. Derfor er det en fordel at give så få giftstoffer videre til din baby under graviditet og amning som muligt.
Det bedste er faktisk at udrense din krop 6-9 måneder før du planlægger at blive gravid og sørge for, at din krop er optimalt fyldt op med aminosyrer, vitaminer og mineraler. Og så skal du selvfølgelig undgå unødig eksponering af giftstoffer i det daglige. 
 
 

For tidlig introduktion af mad til babyer under 6 mdr. 

Babyer under 6 mdr. skal optimalt set kun have modermælk. Hvis amning ikke kan lade sig gøre, skal barnet have modermælkserstatning af god kvalitet.
 
Spædbørns tarme er utætte, dvs. at der kan trænge lidt større molekyler gennem tarmvæggen fra tarmen til blodbanen. Årsagen til det er, at antistoffer fra modermælken skal kunne transporteres over i barnets blodbane, så barnet er beskyttet mod flere forskellige sygdomme.
 
Men når tarmen er utæt, kan der også trænge andre molekyler gennem tarmvæggen som f.eks. længere kæder af proteiner, som f.eks. mælkeproteinet kasein og gluten. Det sker selvfølgelig kun, hvis barnet i en tidlig alder begynder at få anden føde end modermælk/mme.
 
Tarmvæggen begynder først at tætnes omkring de 6 mdr. Derfor er det vigtigt først at introducere anden mad fra denne alder.
 
Det er også vigtigt at undgå de allermest allergene fødevarer de første måneder – 6-12 mdr. 

De fleste børn har først en fuldt tætnet tarmvæg, når de er omkring 12 mdr., og nogle børn har det først omkring 2 års alderen. Hvis dit barn har en dårlig tarmflora og får højallergene fødevarer tidligt i livet, kan tætningen af tarmen hæmmes og føre til atopiske sygdomme, autoimmune sygdomme og andre kroniske sygdomme senere i livet. 
 

Gluten og mælk trigger immunforsvaret

Proteinet gluten, som findes i flere kornsorter, har vist sig at skabe inflammation i tarmen, som forårsager leaky gut (utæt tarm). 
Det har man vidst længe er tilfældet hos mennesker med tarmsygdommen cøliaki, hvor indtagelse af gluten fører til en kraftig inflammationstilstand i tarmen, der ødelægger cellerne i tyndtarmen.
 
Nu har forskere konstateret, at gluten kan give leaky gut hos mennesker, som hverken er allergiske eller intolerante.
 
Tilstanden leaky gut fører ofte til en kraftig immunreaktion, som bl.a. kan være årsag til en atopisk sygdom. Mælk kan også fører til en inflammatorisk tilstand i tarmen. Det er ofte mælkeproteinet kasein, der giver problemer og kan forårsage en immunreaktion.

Hverken gluten eller mælk er nødvendige ingredienser i en sund kost, så du/dit barn kan uden problemer droppe dem helt i nogle måneder til fordel for masser grønt, frugt, kød, æg, fisk, nødder og kerner. For at opleve forbedring i symptomerne, skal de fleste være mælkefri (ALLE former for mælk, smør, ost, yoghurt mm.) i min. 6 uger og glutenfri i min. 12 uger. 

Højt blodsukker hæmmer optagelsen af C-vitamin

Hvis du eller dit barn dagligt er ude på den store rutsjebanetur, hvad angår blodsukker, så vil din krop helt sikkert være i mangel på C-vitamin.
 
Blodsukker og C-vitamin optages via de samme receptorer og konkurrerer derfor om transporten ind i cellerne.
 
C-vitamin er en kraftig antioxidant og virker samtidig som et naturligt antihistamin. For højt blodsukker og for lidt C-vitamin øger inflammatorisk aktivitet i kroppen. 

Det er derfor en god idé, at sørge for at holde blodsukkeret stabilt ved at droppe (eller skære ned på) alt det raffinerede sukker og hurtige kulhydrater og i stedet erstatte det med naturligt søde frugter og bær. Det er også vigtigt at få nok protein og fedt til at stabilisere blodsukkeret. Mange mennesker har derudover god gavn af et ekstra tilskud af C-vitamin.
 

Mangel på D-vitamin øger risikoen for atopisk sygdom

D-vitamin er et meget vigtigt vitamin for korrekt udvikling af immunforsvaret, da D-vitamin indgår i dannelsen af immunforsvarsceller. Desværre får vi ikke så meget D-vitamin i Danmark, fordi her er meget få solskinstimer (D-vitamin dannes i huden, når solen skinner på den).
 
Det er faktisk først de seneste år, man har fundet ud af, hvor store doser kroppen egentlig har behov for, og at anbefalingerne har ligget meget lavt. 

Vi ved, at tilskud med D-vitamin især hjælper mange mennesker med atopiske sygdomme til at få det bedre. 
 

Mangel på sunde fedtstoffer skaber inflammation

Vores kost er i dag temmelig fattig på omega 3 fedtsyrer i forhold til tidligere, fordi vi spiser mange flere forarbejdede produkter, industridyr, der kun sjældet eller aldrig kommer på græs, og fordi vi spiser færre vildtfangede fede fisk.
 
Omega 3 er vigtig i forhold til eksem, astma og allergi, da den virker antiinflammatorisk og hjælper kroppen med at bekæmpe alle former for inflammationstilstande.
 
Til gengæld får vi alt for mange omega 6 fedtsyrer fra konventionelt kød og dårlige planteolier, der skaber inflammation i kroppen.
 
Det kan være svært at spise sig til nok omega 3 gennem kosten, og det er derfor en god idé for alle at tage et tilskud af omega 3 hver dag. Jeg anbefaler Omega 3 olie og Cod Liver Oil , der har et højt indhold af EPA og DHA, som er frie fedtsyrer på triglyceridform. 

Omega 6 fedtsyren gammalinolensyre (GLA) er dog en gavnlig omega 6 fedtsyre og ofte en mangel hos mennesker med atopiske sygdomme. GLA kan tages som tilskud i form af kæmpenatlysolie.


Kosttilskud til forebyggelse af eksem, astma og allergi allerede i graviditeten

  • Probiotika (gode tarmbakterier) – jeg anbefaler denne
  • Supplér meget gerne med fermenterede grøntsager, der indeholder masser af gavnlige bakterier til tarmfloraen.
  • Multivitamin, så dit og dit barns immunforsvar er godt dækket ind med vitaminer og mineraler – jeg anbefaler denne, som indeholder alle de nødvendige vitaminer og mineraler i optimale doser.
  • D-vitamin – 2000 i.u. (38 mcg) dagligt – jeg anbefaler D-pearls
  • C-vitamin - 3000-5000mg dagligt. Kan købes i helsekosten.

Kosttilskud til din baby under 1 år med en atopisk sygdom

Am så meget du kan – det hjælper korrekt udvikling af barnets immunforsvar.
 
Hvis dit barn får mme, er det en god idé at skifte til én af de allergivenlige fra Apoteket. Nutramigen og Profylac er uden laktose (mælkesukker) og smager derfor ikke så godt.
 
Hvis dit barn tåler laktose, er Pepticate og Althera også lettere at fordøje, men indeholder laktose, hvilket betyder at de også smager bedre.
 
Hvis din baby er 4 mdr. eller mere, kan du også overveje en mme lavet på gedemælk, der tåles bedre af mange. 

Hvis du ammer, skal du selv tage en god letoptagelig multivitamin, så din modermælk (og du selv) er sprængfyldt med gode næringsstoffer – denne er god (men kun til dig, der ikke er gravid!) 

 
Følgende tre probiotika (gode tarmbakterier):
  • Prosymbioflor dråber – 6 dråber dagligt fordelt over dagen (kan dryppes på brystvorten inden barnet sutter eller i flasken). Kan købes her
  • Bifidobacterium infantis – følg dosis på pakken. Kan købes her
  • BioGaia – følg dosis på pakken. Kan købes i helsekosten eller på apoteket.
  • D-vitamin – 1200 i.u. (30mcg) – køb fx D-Pearls eller Solarays D-vitamin (den er på 30mcg) i helsekosten. Prik hul på kapslen og giv indholdet på en ske til din baby. Indholdet kan også dryppes på brystvorten, sutteflasken eller en finger, så din baby kan sutte det af.
  • C-vitamin – 1g dagligt fordelt på 2-3 doser i løbet af dagen – jeg anbefaler denne. Denne form for liposomalt c-vitamin har meget høj optagelighed og er pakket i små pakninger med 1g i hver. Det er i form af gelé og kan gives ved at putte lidt på brystvorten, sutteflasken eller fingeren og lade din baby sutte det af. Du kan også give det i en lille engangssprøjte.
  • Cod Liver Oil (omega 3)  – ½ tsk. dagligt på en ske eller i sutteflasken. 

Kosttilskud til dit barn over 1 år med en atopisk sygdom

 

Skrevet af